Skildpaddemousse med Daim

Ingredienser

5 store skildpadder
100 mørk chokolade ( lys kan også bruges)
2-4 små Daimbar – alt efter hvad man lyster
2 past. æggeblommer
½ liter piskefløde

Pisk fløden til flødeskum

Smelt skildpadderne og chokoladen sammen (mikroovn: 2 x 30 sek med omrøring)

Tilsæt 2 past. æggeblommer og 2 spsk flødeskum når “chokoladedejen” er kølet lidt af så den bliver blank og ensartet. Den må ikke blive for kold, så er det ikke til at piske klumperne ud

Vend lidt mere flødeskum i så den bliver mere flydende

Vend herefter chokolade/flødeskums massen forsigtigt i resten af flødeskummet, lidt af gangen

Vend til sidst de hakkede Daimstykker i moussen og anret i skåle/glas

Stil på køl i et par timer før servering