Sund Suppe ( m/ alt godt fra grøntsagsskuffen )

8-10 portioner

Rapsolie og en god klat smør
1 stort løg eller 2 små
4 fed hvidløg eller efter smag
3-4 kviste timian (tørret kan også anvendes)
3 laurbærblade
Ca. 2,5 liter vand
3 grønsagsboullion-terninger
2 hønseboullion-terninger
Salt og friskkværnet peber efter smag
1600-1700 gram blandede grøntsager og rodfrugter:
F.eks:
¼ hvidkålshoved
½ knoldselleri
2 bagekartofler
2 porrer
3 store gulerødder
Meningen med denne opskrift og suppe er, at du bare kan bruge, hvad du lige har af kål, rodfugter, græskar og lignende. Bare du sørger for, at der er en et par rodfugter i, så suppen tyknes.

Fremgangsmåde:
Varm olie og smør op i en stor 8-10 liters gryde – lav til middelvarme.
Pil og skær løg i grove skiver. Hvidløg pilles og hakkes groft. Put det op i gryden sammen med timian og laurbær. Lad det blive varmet i gennem, til løgene er klare, ikke brune! Skræl i mens rodfrugterne, og skær dem i grove stykker. Snit kålen groft (hvis du anvender stavblender til at blende, skal det være i mindre stykker, som kan blendes af den). Tilsæt det i grydes og varm det igennem på middel varme, så smagen derved bliver mere intens.Tilsæt nu 2,5 liter vand og boullion-terningerne, og kog det i en ½ time, så alt er mørt.
Blend nu suppen af et par omgange i en blender. Brug evt. stavblender. Varm suppen igennem i gryden igen.
Server den som den er med groft brød til, eller varm kødboller eller kyllingetern op i suppen. Du kan også servere skiver af god, ovenstegt, røget bacon til, som man kan duppe i den lækre suppe, eller riste bacontern, som kan drysses på.

Tips:
Tilsæt evt. mere boullion, når suppen er blendet, hvis du ønsker den mere lind.
Tilsæt et par deciliter fløde, hvis du ønsker den mere cremet, og den ikke behøver at være så fedtfattig.
Tilsæt en chili, hvis den skal være lidt spicy!
Pynt evt. suppen i skålen med karse eller lidt ringe af porrer, som ristet i lidt olie på en pande inden.

Kilde : Louise Thede Høj

img_22331
Sund Grøntsagssuppe